Tog her til morgen kajakken en tur rundt i Kbhs havn i den skønneste sommerregn og med den følelse af fylde som kun det rene nærvær og den hele, balancerede handling kan give. I min hverdag folder livet sig ofte ud igennem en lang række handlinger, tanker, følelser, der alle kun gøres halvt! Jeg står op om morgenen (let modvilligt), får sagt godmorgen til min familie (sidebemærkning på vej til toilettet), smører madpakke (let irriteret over at ungerne ikke selv gør det), laver morgenmad (med venstre hånd), siger farvel (sådan et hurtigt kindkys på vej ud af døren), cykler afsted (mens jeg forsøger at finde noget musik på iPoden), osv osv…. Og hele dagen bærer jeg disse halve, ufærdige, uforløste fænomener med mig som spændinger, som fraværets energi – der så mere eller mindre hensigtsmæssigt kommer til udtryk på andre måder i udbrud, frustration eller træthed.
I både den indianske og den tantriske tradition, som jeg er inspireret af, ser man alle fænomener som energiudtryk – og energi følger naturlove, som det er fundamental livskunst at blive bevidst om: Spændinger vil forløses og energi søge balance . Energi bliver akkumuleret, når den ikke forløses, og danner spændinger og søger nye former.
Alle handlinger, tanker, og følelser er energi – og halve, ikke afrundede energimanifestationer vil skabe frustration, vil skabe spænding.
På min kajaktur var jeg nærværende. Her rundede energien ind i nuet, i fylden og forbindelsen til verden. Det er dette nærvær, vi må træne bevidst gennem meditation, retreats og bevidsthedsritualer. Vi må træne bevidstheden om energi, så vi observerer vores halve gerninger, vores fravær – og derigennem muliggør at langt mere hverdag kan afrundes, udføres helt i nuet – så godmorgenhilsnen bliver 100% nærværende og forbindende, så madpakken bliver et flow i nuet, så cykelturen bliver en bevægelse ind i og med verden, så mødet med medarbejderne bliver klart og fyldigt.
Og det er bevidsthed og nærvær vi skal træne, så den ikke-bevidste energiakkumulation fra de talrige halve ubevidste manifestationer ikke opspares og senere søger forløsning som frustration, vrede, sorg eller anden, men tværtimod forløses i nuets fylde.
Træning skal for mig være en konstant i mit liv – noget jeg igen og igen må bringe ind i hverdagen – og til at forankre den bruger jeg jævnlige retreats – både af flere dages varighed og en enkelt dag – hvor jeg tager væk og fordyber mig og derigennem forankrer hverdagstræningen. På de årlige retreats, jeg guider sammen med Roxana Kia, er det netop dette møde mellem den dybe koncentration, ro og indsigt – og forankringen af en praksis der rækker langt ind i hverdagen, der er vores fokus, fx på det dybe retreat på vidunderlige Yuva, hvor vi træner energibalance og bevidsthed (se mere her)
