Vi taler ofte om tiden. At ikke have tid. At tiden løber. At tiden går. At have for lidt tid. At ikke få tiden til at hænge sammen. Det er ren information til hjernen, som skaber stress i vores system. Jeg kan faktisk direkte mærke det i min krop, når jeg læser det højt…
Det gik op for mig en dag, at tid er faktisk det eneste vi har. Det lyder banalt. Og alligevel kan det være så svært at leve ud fra netop den bevidsthed. At have tid – liv – fra den dag vi bliver født til den dag vi dør. Tid. Hvert sekund, hver time, hver dag. Og med tid, har vi et valg. Hvad vi gør med tiden.
Jeg falder selv i den fælde med at tænke “jeg har ikke tid” eller “tiden går”. Men så minder jeg mig hurtig om, at tid er netop det jeg har og det er hvordan jeg forvalter den, som giver mig en god eller dårlig oplevelse af tiden – og dermed livet.
Indianer lever efter udtrykket “Tiden kommer”. Når jeg får oplevelsen af at “tiden går” skifter jeg det hurtig ud med tanken om at “tiden kommer”. Og noget meget interessant sker. En ro indfinder sig. I stedet for stress. Det er den samme tid. Men andet mindset. Tiden er her, lige nu og tiden kommer….
