Mærk erfaringen!

Mærk erfaringen! Bliv bevidst om de erfaringer meditationen giver dig og det bliver tydeligt, at du ikke er dit sind, dine tanker, dine følelser.

Sindet er en konstant radio, der taler til os, og vi går alle rundt i tankens overvældende rum. Som man til en technofest overvældes af lyden fra højtalerne – rytmen, bassen – udfylder tanken det bevidste rum.

Derfor er det så let at blive forvirret: at mistolke tanken for alt det, der er. For det er så svært at høre andet.

Descartes’ berømte udsagn: ”Jeg tænker, altså er jeg” udtrykker den erfaring – og er en af den vestlige filosofis mest grundlæggende søjler, baseret på en kolossal fejlslutning: At tænkning og væren er ét, at tænkning er identitet.

Forleden gik jeg nogle minutter ved siden af en mand på gaden i København, der konstant og højt talte til sig selv – eller rettere til nogen i sig selv. Folk kiggede let oprørte på ham, og jeg og alle andre havde ikke svært ved at placere manden i kategorien ”sindssyg” eller ”skizofren”. Når man hører stemmer, der taler til en, og måske ligefrem svarer igen, så står medicineringen lige for – vi er syge – besatte af stemmer, der skal fortrænges. Manden på gaden er ikke sine stemmer – det kan vi hurtigt blive enige om. Han er besat at stemmer og de kan og skal fjernes.

Men sandheden er jo, at vi alle hører stemmer: Som en manisk radiovært kværner sindet løs. Og på sammen måde, som vi kan se at den besattes stemmer ikke er identisk med ham, så er vi ikke identisk med sindets stemmer.

Og her er det, at en hel anden erfaring kan hjælpe os. Erfaringen i meditationen – både i den bevidste vågne praksis og i den mere ubevidste flow-oplevelse – som i en ægte kærlighedshandling, i en selvforglemmelse, en naturoplevelse – er igen og igen, at de mest livgivende kvaliteter, de rene manifestationer af liv, kommer fra et andet sted end sindet – fra et nærvær bagved sindet. Herfra manifesterer kærlighed, skønhed, medfølelse, indre ro, sammenhæng sig.

Nogle af os oplever tankerne som sindets mest støjende udtryk. Andre oplever at være ”i følelsernes vold”. Følelser har en kropslig forankring, der kan forvirre endnu mere end tanker og få én vildledt til at identificere sig med følelserne. Følelser opstår i mødet mellem tanke og krop. Følelserne henter energi helt fra de mest primitive instinktive dele af hjernen og kroppens ubevidste hukommelse – og omsætter vores ubehag, vores tanker om godt eller ondt, rigtigt eller forkert, vores domme over andre, vores fortolkninger af verden, i emotionelle udtryk.

Men følelser er som tanker: De kommer og går; er flygtige manifestationer af sindet. Og på samme måde som med tanker, er erfaringen du får i meditation, når ser på følelserne, at der under den emotionelle bølger på havet, ligger en dyb ro hvor energien ikke tager form som skum og høje bølgetoppe, men blot er.

Det enkle værktøj er den neutrale observation: Iagttag den der tænker. Stil dig igen og igen spørgsmålet: ”Hvem tænker?” ”Hvem føler?” Men den simple bevægelse at iagttage sindet – både tanker og følelser, opstår en hel ny erfaring af væren, af nærvær. Når du observerer dig selv uden at dømme, uden at flyde med associationerne eller følelserne, kommer du i kontakt med en helt ren intelligens – en viden på den anden side af sindet.