larslundbye

Home/Lars Lundbye
Lars Lundbye

About Lars Lundbye

Lars Lundbye har i mange år studeret og praktiseret vipassana meditation og tibetansk tantra. Lars har en usædvanlig evne til at frembringe det simple ud af det komplekse. Med sine meget eftertragtede Dharmaer (sessioner af teori og betragtninger), løfter Lars praksis til en niveau af klarhed, forståelse og inspiration. Lars træner til daglig topledere i innovation og håndtering af kompleksitet og udvikler innovative virksomheder.

Sommerregn og nærvær

Tog her til morgen kajakken en tur rundt i Kbhs havn i den skønneste sommerregn og med den følelse af fylde som kun det rene nærvær og den hele, balancerede handling kan give. I min hverdag folder livet sig ofte ud igennem en lang række handlinger, tanker, følelser, der alle kun gøres halvt! Jeg står op om morgenen (let modvilligt), får sagt godmorgen til min familie (sidebemærkning på vej til toilettet), smører madpakke (let irriteret over at ungerne ikke selv gør det), laver morgenmad (med venstre hånd), siger farvel (sådan et hurtigt kindkys på vej ud af døren), cykler afsted (mens jeg forsøger at finde noget musik på iPoden), osv osv…. Og hele dagen bærer jeg disse halve, ufærdige, uforløste fænomener med mig som spændinger, som fraværets energi – der så mere eller mindre hensigtsmæssigt kommer til udtryk på andre måder i udbrud, frustration eller træthed.

I både den indianske og den tantriske tradition, som jeg er inspireret af, ser man alle fænomener som energiudtryk – og energi følger naturlove, som det er fundamental livskunst at blive bevidst om:
 Spændinger vil forløses og energi søge balance
. Energi bliver akkumuleret, når den ikke forløses, og danner spændinger og søger nye former.

Alle handlinger, tanker, og følelser er energi – og halve, ikke afrundede energimanifestationer vil skabe frustration, vil skabe spænding.

På min kajaktur var jeg nærværende. Her rundede energien ind i nuet, i fylden og forbindelsen til verden. Det er dette nærvær, vi må træne bevidst gennem meditation, retreats og bevidsthedsritualer. Vi må træne bevidstheden om energi, så vi observerer vores halve gerninger, vores fravær – og derigennem muliggør at langt mere hverdag kan afrundes, udføres helt i nuet – så godmorgenhilsnen bliver 100% nærværende og forbindende, så madpakken bliver et flow i nuet, så cykelturen bliver en bevægelse ind i og med verden, så mødet med medarbejderne bliver klart og fyldigt.

Og det er bevidsthed og nærvær vi skal træne, så den ikke-bevidste energiakkumulation fra de talrige halve ubevidste manifestationer ikke opspares og senere søger forløsning som frustration, vrede, sorg eller anden, men tværtimod forløses i nuets fylde.

Træning skal for mig være en konstant i mit liv – noget jeg igen og igen må bringe ind i hverdagen – og til at forankre den bruger jeg jævnlige retreats – både af flere dages varighed og en enkelt dag – hvor jeg tager væk og fordyber mig og derigennem forankrer hverdagstræningen. På de årlige retreats, jeg guider sammen med Roxana Kia, er det netop dette møde mellem den dybe koncentration, ro og indsigt – og forankringen af en praksis der rækker langt ind i hverdagen, der er vores fokus, fx på det dybe retreat på vidunderlige Yuva, hvor vi træner energibalance og bevidsthed (se mere her)

Foran ligger drømmen og forventningen

Foran ligger drømmen og forventningen – og også frygten og de bange anelser. Bagved ligger de lykkelige minder – og også vreden og fortrydelserne. Både positivt og negativt, godt og ondt, sætter de os i fraværet og væk fra det der er.

Friheden sker når vi – igennem en nærværspraksis – kobler os til nuet med en dyb anerkendelse (og der er her det kræver en indsats og en praksis som vi oplever på retreats eller den gentagne meditation) af dét der er. Her rummes følelser på godt og ondt, og her kan vi i et nu opleve den rene energi som også er mod, der fra hjertet rækker ud efter drømmen igen – som et ærligt skridt ud i verden.

Sindet har sit egen virke

Sindet har sit egen virke. Men et væv af følelser, vaner og baner flakser sindet afsted. Når vi mediterer går vi imod hvad der faktisk er sindets naturlige virke. I meditationen foretager du et bevidst fravalg der for sindet er ganske unaturligt – du afstår fra dom, fra associationer, fra sproget – og sindet protesterer på allehånde måder.

Så modstanden kan være enddog meget stor til tider. Jeg kender det fra min egen praksis – jævnligt lykkes den stillesiddende praksis på puden slet ikke, og jeg må ty til andre metoder. Her kommer kroppen ofte ind som et stærkt værktøj: En gå-meditation, en meditativ Lovesong to the Universe, en slowmotion yoga-serie med fokus på åndedræt kan give plads til praksis-momenter hvor jeg igen kan rumme mine tanker, følelser, krop…

Jeg husker også hverdagsmeditationerne – lader små bidder af praksis kommer ind i tandbørstningen, sætter tempoet helt ned i dét jeg vaske hænder og trækker vejret, hakker løget til tomatsovsen så bevidst nærværende som jeg kan.

Og allersimplest når sindet protesterer mod at blive iagttaget: Forbind dig med naturen: Gå en tur, sæt dig foran et træ, en sø, og fokusér alt din væren dér – og træk vejret.

Mærk erfaringen!

Mærk erfaringen! Bliv bevidst om de erfaringer meditationen giver dig og det bliver tydeligt, at du ikke er dit sind, dine tanker, dine følelser.

Sindet er en konstant radio, der taler til os, og vi går alle rundt i tankens overvældende rum. Som man til en technofest overvældes af lyden fra højtalerne – rytmen, bassen – udfylder tanken det bevidste rum.

Derfor er det så let at blive forvirret: at mistolke tanken for alt det, der er. For det er så svært at høre andet.

Descartes’ berømte udsagn: ”Jeg tænker, altså er jeg” udtrykker den erfaring – og er en af den vestlige filosofis mest grundlæggende søjler, baseret på en kolossal fejlslutning: At tænkning og væren er ét, at tænkning er identitet.

Forleden gik jeg nogle minutter ved siden af en mand på gaden i København, der konstant og højt talte til sig selv – eller rettere til nogen i sig selv. Folk kiggede let oprørte på ham, og jeg og alle andre havde ikke svært ved at placere manden i kategorien ”sindssyg” eller ”skizofren”. Når man hører stemmer, der taler til en, og måske ligefrem svarer igen, så står medicineringen lige for – vi er syge – besatte af stemmer, der skal fortrænges. Manden på gaden er ikke sine stemmer – det kan vi hurtigt blive enige om. Han er besat at stemmer og de kan og skal fjernes.

Men sandheden er jo, at vi alle hører stemmer: Som en manisk radiovært kværner sindet løs. Og på sammen måde, som vi kan se at den besattes stemmer ikke er identisk med ham, så er vi ikke identisk med sindets stemmer.

Og her er det, at en hel anden erfaring kan hjælpe os. Erfaringen i meditationen – både i den bevidste vågne praksis og i den mere ubevidste flow-oplevelse – som i en ægte kærlighedshandling, i en selvforglemmelse, en naturoplevelse – er igen og igen, at de mest livgivende kvaliteter, de rene manifestationer af liv, kommer fra et andet sted end sindet – fra et nærvær bagved sindet. Herfra manifesterer kærlighed, skønhed, medfølelse, indre ro, sammenhæng sig.

Nogle af os oplever tankerne som sindets mest støjende udtryk. Andre oplever at være ”i følelsernes vold”. Følelser har en kropslig forankring, der kan forvirre endnu mere end tanker og få én vildledt til at identificere sig med følelserne. Følelser opstår i mødet mellem tanke og krop. Følelserne henter energi helt fra de mest primitive instinktive dele af hjernen og kroppens ubevidste hukommelse – og omsætter vores ubehag, vores tanker om godt eller ondt, rigtigt eller forkert, vores domme over andre, vores fortolkninger af verden, i emotionelle udtryk.

Men følelser er som tanker: De kommer og går; er flygtige manifestationer af sindet. Og på samme måde som med tanker, er erfaringen du får i meditation, når ser på følelserne, at der under den emotionelle bølger på havet, ligger en dyb ro hvor energien ikke tager form som skum og høje bølgetoppe, men blot er.

Det enkle værktøj er den neutrale observation: Iagttag den der tænker. Stil dig igen og igen spørgsmålet: ”Hvem tænker?” ”Hvem føler?” Men den simple bevægelse at iagttage sindet – både tanker og følelser, opstår en hel ny erfaring af væren, af nærvær. Når du observerer dig selv uden at dømme, uden at flyde med associationerne eller følelserne, kommer du i kontakt med en helt ren intelligens – en viden på den anden side af sindet.